Grundlaget bag Naturlig Hund & Bachs By Ann

Mange hunde kommer ikke i ubalance uden grund.

Nogle reagerer med kroppen.
Nogle med uro, stress eller adfærd.
Andre trækker sig, bliver spændte eller har svært ved at finde ro.

Ofte forsøger hunden ikke at være “svær” – men at navigere i et nervesystem og et liv, der over tid er blevet belastet.

I Naturlig Hund arbejder jeg med forståelsen af, at krop, nervesystem, relationer, følelser og hverdag hænger tæt sammen – og at regulering ofte er nøglen til varig forandring.

I Naturlig Hund arbejder jeg derfor ud fra en reguleringsbaseret og helhedsorienteret forståelse, hvor kroppen ses som intelligent og selvregulerende fremfor mekanisk og opdelt i enkelte dele.

Alt hænger sammen

I Naturlig Hund og Bachs By Ann arbejder jeg ud fra en forståelse af, at dyr, mennesker og natur ikke eksisterer isoleret fra hinanden – men som dele af levende systemer, der konstant påvirker og regulerer hinanden.

Alt levende hænger sammen.

Krop, nervesystem, følelser, hormoner, relationer, miljø, adfærd, livsbetingelser og den måde vi lever på påvirker hinanden hele tiden. Derfor ser jeg aldrig kun på et symptom isoleret.

En halthed, spænding, allergi, uro, stressreaktion eller adfærdsmæssig udfordring er ofte ikke “bare” et lokalt problem. Det er et udtryk for et system, der forsøger at regulere og beskytte sig selv ud fra de muligheder, kroppen og nervesystemet har på det givne tidspunkt.

Det gælder både dyr og mennesker.

I Naturlig Hund arbejder jeg derfor ud fra en reguleringsbaseret og helhedsorienteret forståelse, hvor kroppen ses som intelligent og selvregulerende fremfor mekanisk og opdelt i enkelte dele.

Mit arbejde bygger både på et teoretisk fundament gennem mine uddannelser indenfor blandt andet veterinær rehabilitering, Kranio Sakral Terapi, zoneterapi, massage, adfærdsforståelse og Bachs Blomsterremedier – men også på mange års praktisk erfaring med hunde, deres kroppe, nervesystemer, relationer og adfærd.

Gennem mit arbejde har jeg igen og igen oplevet, hvordan hunde ændrer sig, når kroppen får mere ro, spændinger slipper, og nervesystemet ikke længere behøver være i konstant alarmberedskab. Ofte begynder både bevægelse, kontakt og adfærd at ændre sig samtidig.

Jeg oplever også ofte, at hunde forsøger at fortælle noget gennem kroppen eller adfærden længe før symptomerne bliver tydelige for os mennesker. Derfor arbejder jeg ikke kun med det, vi ser på overfladen – men med at forstå hvad kroppen og nervesystemet forsøger at regulere.

Når jeg arbejder med hunde, ser jeg altid på sammenhængen mellem kroppen, nervesystemet, relationerne, følelseslivet, adfærden, miljøet og hverdagen omkring både hund og menneske.

For alt påvirker hinanden.

Hunden som individ

For mig er hunden ikke kun et nervesystem, en krop eller et produkt af sine omgivelser.

Han eller hun er også sit eget individ.

Hver hund har sin egen personlighed, sine egne erfaringer, behov, præferencer, ressourcer og måder at navigere i verden på.

I mange moderne familier er hunden i dag blevet en meget tæt del af hverdagen og relationerne omkring os. For mange mennesker er relationen til hunden dybt følelsesmæssig og en vigtig del af oplevelsen af tryghed, nærhed og tilknytning.

Det skaber også et større behov for at forstå og møde hunden som et selvstændigt individ med egne behov, ønsker og måder at kommunikere på.

Nogle hunde søger meget kontakt, mens andre har større behov for ro, afstand eller restitution. Nogle trives med opgaver og samarbejde, mens andre har mere behov for frihed, sansning og bevægelse.

Når hunden mødes som det individ han eller hun er, fremfor noget der skal kontrolleres eller formes, opstår der ofte mere ro, balance og samarbejde – både i kroppen, nervesystemet og relationen mellem hund og menneske.

Regulering før forandring

Et af de vigtigste principper i Naturlig Hund er:

Regulering før forandring.

Mange udfordringer handler ikke om ulydighed eller “forkert” adfærd. De handler om et nervesystem, en krop eller en relation, der forsøger at finde balance.

Hunden gør aldrig noget forkert – han eller hun navigerer så godt som muligt ud fra de rammer, kroppen, nervesystemet, relationerne og livet giver mulighed for.

Derfor bliver adfærd ikke noget, der skal undertrykkes eller “fikses”, men noget vi skal forstå.

Når nervesystemet er belastet, vil kroppen forsøge at kompensere og regulere sig. Det kan blandt andet vise sig som:

• spændinger,
• smerter,
• uro,
• hypersensitivitet,
• reaktiv adfærd,
• fordøjelsesproblemer,
• allergiske reaktioner,
• søvnforstyrrelser,
• eller et konstant højt alarmberedskab.

Kroppen arbejder ikke imod os – Den forsøger hele tiden at beskytte os og skabe balance.

Relationer regulerer nervesystemet

Nyere forskning indenfor blandt andet relationel neurobiologi og stressfysiologi viser i stigende grad, hvor tæt relationer og nervesystem hænger sammen.

Vi påvirker hinanden konstant gennem:

• stemning,
• kropssprog,
• spændingstilstande,
• rytme,
• nærvær,
• bevægelse,
• og følelsesmæssig kontakt.

Jeg ser ofte, hvordan hunde påvirkes dybt af tempo, uro, stemninger og belastninger omkring dem – præcis som vi mennesker gør.

Mange hunde forsøger ikke at være “svære”. Han eller hun forsøger at navigere i det system, de er en del af.

Mange hunde reagerer derfor ikke kun på ord eller træningsteknikker – men på hele den følelsesmæssige og kropslige kommunikation omkring dem.

Derfor handler træning heller ikke kun om kommandoer, signaler eller hvad mennesket ønsker af hunden.

Træning – eller samregulering, som jeg ofte kalder det – sker hele tiden.

Hverdagens rytmer, tempo, konflikter, vaner, forventninger, kropssprog og nærvær bliver en del af kommunikationen mellem hund og menneske – og mellem mennesker og andre dyr.

Vi samkommunikerer konstant med hinanden.

Det betyder også, at både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige mønstre ofte udvikles som biologiske strategier i relationen mellem nervesystemer – ikke som skyld eller fejl.

Kroppen som et samlet system

Nyere forskning indenfor blandt andet:

• neurovidenskab,
• stressfysiologi,
• fascia- og bindevævsforskning,
• psyko-neuro-immunologi,
• neuroplasticitet,
• og epigenetik

viser i stigende grad, at kroppen ikke fungerer som en isoleret mekanisk maskine.

Nervesystem, immunforsvar, hormoner, bindevæv, følelser og relationer arbejder tæt sammen hele tiden.

Stress påvirker kroppen.
Relationer påvirker fysiologien.
Følelser påvirker spændingsmønstre.
Tryghed påvirker regulering.
Berøring påvirker nervesystemet.
Miljø og livsbetingelser påvirker hele organismen.

Det gælder både dyr og mennesker.

Nyere forskning peger samtidig på, at både mennesker og dyr i stigende grad påvirkes af kronisk stress, overstimulering, højt tempo, manglende restitution og konstant aktivering af nervesystemet.

Man ser blandt andet, at:

• højt arousalniveau,
• manglende restitution,
• sensorisk overstimulering,
• konstant aktivering,
• og manglende balance mellem aktivitet og ro

kan påvirke både:

• adfærd,
• immunforsvar,
• søvn,
• fordøjelse,
• hormonsystem,
• spændingsmønstre,
• og kroppens samlede balance.

Mange hunde lever i dag meget tæt på menneskers tempo og livsrytmer. Samtidig er mange hunde biologisk skabt til langt mere bevægelse, sansning, restitution og naturlig regulering end den moderne hverdag ofte giver mulighed for.

Det samme gælder ofte os mennesker.

Kost, belastning og kroppens naturlige mønstre

Kroppen påvirkes ikke kun af følelser og relationer – men også af det vi tilfører den fysisk gennem blandt andet kost, bevægelse, belastning, søvn og miljø.

I dag ved man samtidig, at fordøjelse, tarmflora, immunforsvar og nervesystem påvirker hinanden langt mere, end man tidligere har forstået.

Nyere forskning peger blandt andet på forbindelsen mellem:

• tarmflora,
• inflammation,
• stress,
• immunforsvar,
• og adfærd.

Derfor kan ernæring også spille en rolle i blandt andet:

• stressfølsomhed,
• restitution,
• energi,
• inflammation,
• hudproblemer,
• og kroppens generelle balance.

Jeg arbejder ikke som ernæringsekspert, men jeg ser kosten som en vigtig del af det samlede system omkring hunden. Derfor anbefaler jeg altid at søge kvalificeret faglig sparring ved spørgsmål omkring ernæring og fysiologi.

Hvis det var mine egne hunde, ville jeg blandt andet søge råd hos Klinisk Ernæringsservice ved Frederiksberg Dyrehospital eller Hundefodernørden.

Kroppen er samtidig heller ikke skabt til ensidig eller konstant belastning uden restitution.

Jeg oplever også, at nogle hunde over tid udvikler belastningsmønstre gennem meget ensidig træning eller arbejde, hvor kroppen gentagne gange arbejder i bestemte positioner, spændingsmønstre eller højt arousalniveau.

Det kan blandt andet ses hos nogle sportshunde, brugshunde og hunde i specialiseret træning.

Mange hunde trives med opgaver, samarbejde og aktivitet.

Men kroppen har stadig brug for:

• variation,
• restitution,
• fri bevægelse,
• regulering,
• mulighed for at bevæge sig naturligt,
• og nogle gange hjælp til at slippe spændinger og belastninger, der har sat sig over tid.

Jeg ser ofte kroppen som et sted, hvor belastninger over tid begynder at sætte sig – også længe før symptomerne bliver tydelige.

Biologi, drifter og nervesystem

Alle hunde er samtidig født med forskellige biologiske forudsætninger.

Genetik, race, temperament, sensitivitet, nervesystemstype og naturlige drifter spiller også en vigtig rolle i hvordan han eller hun oplever og navigerer i verden.

En hyrdehund, jagthund, vagthund eller selskabshund er biologisk udviklet til forskellige former for opmærksomhed, bevægelse, samarbejde og regulering.

Nogle hunde er mere sensitive.
Nogle har højere arousal.
Nogle regulerer gennem bevægelse eller opgaver.
Nogle er mere vagtsomme eller miljøfølsomme.

Der kan også være racebetingede dispositioner for blandt andet:

• spændingsmønstre,
• bevægelsesproblemer,
• fysiologiske udfordringer,
• stressfølsomhed,
• allergier,
• smerter,
• eller bestemte adfærdsmønstre.

Men biologien kan aldrig stå alene.

Hvordan hundens biologiske forudsætninger kommer til udtryk, påvirkes hele tiden af:

• relationer,
• miljø,
• erfaringer,
• livsbetingelser,
• belastninger,
• kroppen,
• og nervesystemets samlede regulering.

Derfor arbejder jeg ikke ud fra faste kasser eller simple forklaringer – men ud fra forståelsen af den enkelte hund som et levende og dynamisk individ.

Natur, bevægelse og vejrtrækning

Naturen spiller en vigtig rolle i mit arbejde.

Rolige omgivelser, sansning, rytme, lys, luft, bevægelse og kontakt med naturen kan hjælpe nervesystemet med at finde mere stabil regulering.

Naturens tempo er ofte mere i balance med kroppens biologiske rytmer end den moderne hverdag.

Bevægelse er også en vigtig del af regulering.

Ikke kun motion eller træning – men fri bevægelse, kropslig udfoldelse, rytme og muligheden for at være i kroppen uden konstant belastning eller kontrol.

Vejrtrækningen spiller samtidig en central rolle.

Åndedrættet påvirker nervesystemet direkte og er en af kroppens mest grundlæggende reguleringsmekanismer. Rolig, dyb og nærværende vejrtrækning kan hjælpe både dyr og mennesker med at bevæge sig fra alarmberedskab mod større ro, kontakt og stabilitet.

Bachs Blomsterremedier og følelsesmæssig regulering

I Bachs By Ann arbejder jeg med Bachs Blomsterremedier som støtte til følelsesmæssig regulering hos både dyr og mennesker.

Følelser er ikke adskilt fra kroppen.

Følelser påvirker:

• nervesystemet,
• spændingsniveauet,
• hormonsystemet,
• adfærden,
• relationerne,
• og kroppens samlede regulering.

Bachs Blomsterremedier bruges derfor som en blid støtte til følelsesmæssig balance og regulering – som en del af det samlede system.

Kroppens evne til at hele

Jeg tror grundlæggende på menneskets og dyrets evne til at hele og regulere sig, når de rette betingelser skabes.

Jeg ser ikke dette som noget overnaturligt, men som en del af kroppens iboende intelligens og selvregulerende evne.

Noget af dette kan allerede forklares gennem moderne forskning i:

• nervesystem,
• relationel regulering,
• fascia,
• hormoner,
• stressfysiologi,
• neuroplasticitet,
• og kroppens biologiske feedbacksystemer.

Andre dele forstår vi endnu ikke fuldt ud.

Jeg er samtidig åben for, at levende organismer er langt mere komplekse, forbundne og påvirkelige, end vi tidligere har forstået.

Nyere forskning og hypoteser indenfor blandt andet kvantebiologi, bioelektriske processer og systemisk biologi peger på, at livet muligvis ikke kan forstås fuldt ud gennem en rent mekanisk model alene.

For mig handler arbejdet derfor ikke om at vælge mellem “videnskab” og “alternativ behandling”.

Det handler om hele tiden at blive klogere og dygtigere – både gennem erfaring, faglighed og ved at holde mig opdateret på ny forskning, viden og hypoteser indenfor området.

Det handler om at møde individet, kroppen, nervesystemet, relationerne og livet som dele af et sammenhængende og komplekst system – med respekt, indsigt, nysgerrighed, forståelse og ro.