“Hunden skal kende sin plads og du skal være dens tydelige leder!”
Det har man hørt mange steder og i denne blog vil jeg kommer ind på, hvad grundforståelsen bag er og hvorfor jeg gerne vil udfordre den.
Jeg hører dagligt, både i min klinik, men også i mit møde med “Hr. og Fru Jensen” på gaden, at lederskabsteorien lever i bedste velgående. Det kan både være i direkte ord, men også i de underliggende holdninger til hunde.
Det synes at være en kulturarv, at lederskabsteorien er sandheden om hunden: “Hunde nedstammer fra ulven ..og indgår i flokke ..og der er dominans ..og hierarki med alfa-hunde, beta-hunde og omega-hunde ..og vi (mennesket) er dens leder og hunden skal have en tydelig leder, for at det fungerer godt, da vi skal gøre som alfa-ulven.“
Jeg ser dog på vores forhold med / sammen med hunde, og andre dyr, fra en noget anden vinkel. I videoen nedenfor har jeg lavet en kort introduktion til Lederskabsteorien og hvorfor den bør udfordres:
Først: Korrektion til videoen:
Lederskabsteorien har eksisteret længere end siden 1970’erne – 1980’erne.
Den hierarkiske tanke – hos os mennesker – finder man allerede i vikingernes samfundsorden samt det feudale samfund – og har eksisteret i meget længere tid end det.
Selve Lederskabsteorien tager sit udgangspunkt i Rudolf Schenkels studier af sociale struktur og kropssprog blandt ulve i fangenskab i Basel Zoo i Schweiz i 1947 – og blev i 1960’erne og 1970’erne yderligere underbygget af flere studier af ulveflokkens sociale struktur, særligt på baggrund af David Mech’s udgivelse: The Wolf: Ecology and Behavior of an Endangered Species, blev alfa-begrebet udbredt og anerkendt.
Tanken om hierarki og “hakkeorden” hos dyrene blev dog allerede i 1920’er påvist af Thorleif Schjelderup-Ebbe på baggrund af hans studier af høns.
Survival of the Fittest – jeg kom til at sige Fittest of the Survival et par gange.. beklager “talefejlen” og det hedder selvfølgeligt Survival of the Fittest (oprindeligt fra Herbert Spencer (1864) og senere (om mere kendt) fra Charles Darwin (1869)).
Vi har nu kort været inde på studierne bag, der tager udgangspunkt i studier af ulve i fangenskab og en forforståelse af hierarkiske opbygning af samfundsordner – og ikke den bagvedliggende årsag hertil. Man behøver ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan forholdene har været i en zoologisk have i 1947 og den stressende indvirkning, som det har haft på dyrene. Selv Rudolf Schenkel afviste ikke, at forholdene for ulve i deres naturlige habitat kan se noget anderledes ud, end det han observerede hos ulvene i Basel Zoo.
Videnskabelig metode er underlagt objektivitetsprincippet. Det har dog, i forhold til Lederskabsteorien, en del udfordringer, da selve grundlaget for studierne har taget udgangspunkt i stressede ulve i fangenskab og overført det til ulves adfærd generelt – og herefter er den forståelse af ulven så – i mine øjne – ukritisk overført til vores forståelse af hundene, da den jo nedstammer fra ulven.
Præmisserne for Lederskabsteorien medfører ganske enkelt – efter min mening – en fejlkonklusion, som vi mennesker og vores kære hunde derefter har været underlagt i dekader.
Det er der mange andre før mig, der har påpeget, men det har ikke slået helt igennem hos særligt “Hr. og Fru Jensen”, da det stadig er træningsmetoder fra den grundforståelse, der bruges mange steder.
Jeg håber, at 2024 bliver året, hvor flere åbner op for og bliver nysgerrige på en anden forståelse af vores kære hunde og for vores egen rolle i den sammenhæng.
Kan Ulven og Hunden sammenlignes?
Ulvene, sjakalerne, hundene og rævene udgør tilsammen hundefamilien (Canidae), som igen er en del af rovdyr-ordenen (Carnivora). Der er delte meninger om, hvorvidt hunden nedstammer direkte fra ulven eller om de har fælles stamfader (nogle mener to stamfædre). De fleste hælder dog til at hunden nedstammer fra ulven. Det er det, som der menes at være stærkest videnskabeligt belæg for pt.
Hvorvidt hunden nedstammer direkte fra ulven eller ej, er grundet de evolutionære udvikling, underordnet, når vi ser på deres adfærd i deres naturlige habitat, der må give grundlag for, om de ulven og hunden kan sammenlignes eller ej.
Kort fortalt og ikke udtømmende:
Ulven indgår en flok, der primært består af et forældrepar samt deres afkom. Nyere forskning på området påpeger, at de indgår en en familiemæssig relation, hvor det er forældreparret, der styrer aktiviteterne – moderen de omsorgsmæssige forhold og faderens opgave er at skaffe føde. Alle – undtagen de hvalpene hjælper til med opgaverne. Forældreparret i ulveflokken kan sidestilles med den måde, som vi – mennesker – selv fungerer en en familieenhed, hvor vi styrer og har ansvaret til gavn for alle på bedst mulige måde (forhåbentligt). Ulvene er meget sky overfor mennesker og søger generelt væk fra dem.
Vild hunden eller den mindre tilknyttede hund (til menneske) indgår i løse grupper, hvor der ikke er et monogamt forhold, men hunnen lader sig parre med flere. Hunden forlader hvalpene, når er gamle nok og det kan være helt ned til 10 – 12 ugers alderen. De løse grupper indgås for at jage samme eller beskytte et område, hvor de er. De løse grupper kan let opløses, hvis andre forhold, der gør sig gældende og er mere fordelagtige, hvorefter andre løse grupper kan indgås. Hundene kan have en løselig forbindelse med mennesker, men de vil være noget sky overfor dem. De vil endvidere søge steder hen, hvor de kan finde mad, som ofte er hos mennesker.
Det de har tilfælles er, at det er overlevelsesstrategier men med meget forskellige tilgange. Det er også her, at man skal finde yderligere en stressfaktor til Lederskabsteorien, hvor det var ulve, der end ikke var i familiemæssige bånd, der var sat sammen, hvilket er svarer til, hvad de naturligt ville gøre.
Ser vi på vores domesticerede hunde, så hele deres verden og verdensforståelse sat op af de rammer, som vi – mennesker – sætter op. Det er lige fra foder, “tag over hovedet” til aktiviteter og hvordan vi lader dem indgå i vores liv.
For alle tre grupper gælder det, at de er reflekterende og tilpasser sig de forhold, som gælder for det liv, som de har – for at kunne overleve.
Mine erfaringer med hunde og ulve.
For nogle år siden var jeg i Yellowstone og var så heldig at se en ulveflok på meget lang afstand med kikkert. De var så langt væk, at jeg ikke kunne tage billeder af dem, men “blot” nyde øjeblikket. Det var en fantastisk oplevelse at se dem i deres naturlige omgivelser og i deres naturlige adfærd uforstyrret af mennesker. De voksne lå i en stor nærmest cirkel med ulveungerne legende i midten. Ind imellem var ulveungerne over at kontakte de “voksne”. Der var en ro og tryghed at observere. Der var tydeligt samhørighed, omsorg og familiebånd.
Hvad jeg så den dag bekræfter for mig, de observationer, som jeg har kunnet læse mig til fra forskere og andre, der har skrevet om deres erfaring med ulve, der understøtter, at Lederskabsteorien ikke kan bruges for at forstå ulven i sin naturlige omgivelser og ej heller kan overføres til hunde.
Jeg har selv tre dalmatiner (den 4. døde af alderdom i efteråret 2023) og det har givet mig yderligere et indtryk af forskellen på den vilde ulv og den domesticerede hunde-gruppe (her familie, da det er var bedstemor, Emma, og i dag “kun” hundemor, Anna, og to af hendes drenge, Magne og Ragnar).
Ulven og hunden er klart relateret, men der er også en forståelse af, at mine hunde er i tæt relation med mig og deres verdensforståelse er absolut en anden end hos den sky ulveflok. Deres referenceramme er på alle leder og kanter meget forskellige. Vores domesticerede forstår og ser verden sådan som vi præsenterer den for dem – selvom vi jo selvfølgeligt stadig skal se, at de har deres egne drifter og behov, der også skal tages med i betragtning.
Jeg håber, at bloggen har givet dig lyst til at dykke mere ned i hunden og deres forståelse af os og de rammer, som vis sætter op for dem – og dermed hvordan din rolle kan forstås i den sammenhæng. Det er alt sammen noget, som jeg vil komme mere ind på i kommende blogs.
Du er endvidere meget velkommen til at kommentere på bloggen – også med dine observationer og overvejelser.
Bloggen må endvidere gerne deles – Hvis du tager brudstykker fra indholdet, da vil jeg gerne bede dig om at referere, hvor du har det.
Mvh
Ann Josephsen // Naturlig Hund
Du kan læse mere her om emnerne på nedenstående links – og det er blot nogle af de mange artikler, som jeg har fundet på nettet:
Alphabegrebet (dominans og lederskabsteorien):
“Whatever happened to the term Alpha Wolf?“, s. 4 – 8, The International Wolf Center
“Wolf packs don’t actually have alpha males and alpha females, the idea is based on a misunderstanding“, Phys.org (internet news portal provides the latest news on science // part og The Science X network)
“Socialt liv og reproduktion“, Ulve i Danmark, Globe Institute, Københavns Universitet
Hunden og ulvens genetiske baggrund:
“Grey wolf genomic history reveals a dual ancestry of dogs“, Nature Portfolio
“Ancient Wolf DNA Could Solve Dog Origin Mystery“, Live Science
Hunden og dens kognitive evner:
“Brain Scans Reveal Dogs’ Thoughts“, LiveScience, (lidt ældre artikel men kort og let at læse)
“Using ‘Dominance’ To Explain Dog Behavior Is Old Hat“, ScienceDaily
Ferale Hunde:
“Feral Dog“, ScienceDirect