Forside

Er din hund stiv i kroppen, øm i musklerne eller skal din hund opereres?
Prøv hundemassage, hundefysioterapi eller hundezoneterapi.
Det kan gøre forskellen.


Det bedste for din hund?

“Hunden er menneskets bedste ven”.
Det har vi ofte hørt og vi gør, hvad vi kan, for, at vores hund skal have det så godt som muligt.

Nogle træner meget med deres hund. Det kan give ømme muskler og trætte kroppe. Massage, fysioterapi eller zoneterapi kan være lige det, som din hund trænger til.

Andre får ikke trænet så meget med deres hund eller hunden bliver brugt intenst i perioder af året. Her kan massage, fysioterapi eller zoneterapi ligeledes være en stor hjælp for at forebygge og styrke.

Nogle har en hund, der har en problematisk adfærd. Det kan træning hjælpe med. Andre gange kan det være godt at supplere med massage, fysioterapi eller zoneterapi.

Din hund kan lide af sygdomme i form af hofteledsdysplasi, artrose eller andet, der har stor betydning for hundens bevægelsesapparat. Der kan hundefysioterapi, hundemassage eller hundezoneterapi have en stor betydning for din hunds tilstand og velvære.

Skal din hund opereres eller er blevet det. Tal med din dyrlæge om supplerende behandling i form af massage, fysioterapi eller zoneterapi.

Kontakt mig for en snak om netop din hund. Jeg kører gerne ud for at behandle i eget hjem.

Vigtigt: Er din hund halt? Så skal du kontakte din dyrlæge inden behandling. Jeg er ikke dyrlæge og jeg stiller ikke diagnoser.

Hvad kan jeg

Jeg er uddannet hundemassør i 2018 på Axelsons Animal Massage School nær Stockholm. Det har været en øjenåbner i forhold til hunden og dens bevægelsesapparat. Lysten til at blive endnu bedre til at hjælpe hunde med forskellige fysiske og psykiske udfordringer har fået mig til at søge videre. I sensommeren og efteråret 2018 er jeg derfor startet på uddannelse i hundefysioterapi og som hundeadfærdsinstruktør ved Center for Dyreterapi i Hirtshals. Jeg er endvidere i gang med uddannelse i hundezoneterapi hos Vivian Birlie, Sano Canis.

Hundezoneterapi forventes afsluttet marts 2019
Hundefysioterapi forventes afsluttet juni 2019
Hundeadfærdsinstruktør forventes afsluttet oktober 2019

Hvem er jeg

Jeg hedder Ann og har levet med hunde hele mit liv. Det har været lige fra Schæfer, Labrador, Golden Retriever, “gadekryds af udefinerbar herkomst”, Israelske gadehunde, Dansk-Svensk Gårdhunde til Dalmatinere. Jeg synes, at alle hunde er skønne og gør mit bedste for netop at vide noget om din race.

Min mand og jeg bor på Blæsenborg ved Stenløse. Det er et lille stråtækt hus med knap 2 ha land. Vi følger årstiden på Blæsenborg ved at dyrke frugt, grønt og honning til eget forbrug. Hele året kan man se fårene og gederne græsse på markerne og hønsene går rundt i vores have. Halvdelen af året har vi frilandsgrise og -ænder. På Blæsenborg bor endvidere 3 hunde; Emma, Anna og Pluto, samt 2 katte; Ingolf og Herman.